64.62
Brown, Cheryl: Sjov med dragter

Hernov, 1996. - 32 sider : ill. i farver ; 28 cm
Om materialer samt beskrivelse af fremstilling af et dusin forslag til dragter. Med grundskabeloner og vejledning til voksne samt mange farvefotos.

64.62
Bull, Jane: Børnenes sjove bog om udklædning

Globe, 2006 . - 46 sider, illustreret i farver
Om hvordan man kan lave udklædningskostumer til alle lejligheder uden at sy og med materialer fra hjemmet.

64.62
Fastelavn er mit navn

Sjove & festlige kostumer til de 4-10 årige : masser af ideer du selv kan lave : udførlig syvejledning / redaktion: Ingelise Bjerre. - Rødding : Ingelise Sy & Strik, 2000. - 33 sider : ill. i farver 1 snitmønster
Et udvalg af fastelavnskostumer med tilbehør, hvortil der er materialelister, sy- og klippevejledning, mønstre og fotos af de færdige dragter. Bl.a. modeller af sommerfugl, tigerdyr, sørøver, klovn, drage og ridder.

 

64.62
Humlebien & andre kostumer

gør det selv dragter til børn / Mette Reinhold Bloch, Sindy Borch Flengmark
L&R Fakta, 1999. - 94 sider : ill. (nogle i farver) 2 mønsterark
Ideer til fastelavs- og karnevalsdragter til børn i aldergruppen 2-10 år. Der beskrives 20 kostumer med 10 variationer, og syvejledningen angiver tre forskellige størrelser for hver dragt.

64.62
Ingelises fastelavn / redaktion: Ingelise Bjerre.

 - [Rødding] : Ingelise - Alt om Håndarbejde, 2006. - 38 sider : ill. i farver 1 mønsterark
Opskrifter på at sy 12 fastelavnsdragter til børn.

64.62
Joner, Tone Bergli: Vi klæder os ud

Aschehoug, 1996. - 32 sider : ill. (nogle i farver). - (Børnenes hobby bibliotek)
Ideer til fastelavs- og karnevalsdragter til børn med tips og råd om udstyr og brug af sminke.

64.62
Lind, Kirsten: Kan du gætte hvad jeg er?

Klematis, 1996. - 72 sider : ill.  - (Klematis hobby)
Gennem brug af bl.a. papkasser, papir, lim, farver og clips gives forslag til 24 udklædninger. Hver model er forsynet med arbejdsvejledning og tegning samt farvefotos af de færdige modeller, som f.eks. omfatter postkasse, totempæl, gækkebrev, køleskab og en robot.

64.62
Lind, Kirsten Victoria: Klæd ud

Klematis, 2003. - 72 sider : ill. i farver
Modeller til 24 forskellige udklædninger for børn fra 4-12 år. Anvisninger på dragter, der kan fremstilles af genbrugsmaterialer. Mange farveillustrationer.

64.62
Lyngbye Pedersen, Birgit: Cirkusdragter og sminkning

Klematis, 1998. - 72 sider : ill. (nogle i farver)
Ideer og anvisninger til fremstilling af cirkusdragter, f.eks. linedanserinde, cirkusprinsesse, dressør, tryllekunstner, akrobat, slangetæmmerske, samt anvisning på, hvordan de forskellige masker lægges.

64.62
Lyngbye Pedersen, Birgit: Indianere og cowboys : dragter og ansigtsmaling

Klematis, 1996. - 72 sider : ill. (nogle i farver
Indledes med forslag til materialer, sminke og sminkning, dragtsyning og skabelonmønstre. Derefter gives gennem tekst, tegning og farvefotos forslag til fremstilling af indianerdragter, fjerprydelser, våben, skjolde, indianerprydelser samt mange ansigts- og kropsbemalinger.

64.62
Lyngbye Pedersen, Birgit: Vilde dyr : dragter og ansigtsmaling

Klematis, 1996. - 59 sider : ill. (nogle i farver)
Anvisninger på hvordan man kan fremstille fastelavnsdragter til 20 forskellige dyr ud fra et simpelt grundmønster, samt vejledning i at sminke ansigtet med vandbaseret sminke. Mønstre fra str. 1/2 til str. 6 år.

64.62
Vebel, Susanne: Klæd ud!

Alma. - bind : ill. ; 26 cm
Anvisning på syning af karnevalsdragter.

Bd. 1 : Dyr og blomster, cop. 1984. - 29 sider
Bd. 2 : Andre lande og andre tider, cop. 1986. - 32 sider
Bd. 3 : Fra baby til Buffalo Bill, cop. 1986. - 32 sider

64.2
Branderup, Lisbeth: Fastelavn er mit navn

Klematis, [1992]. - 71 sider : ill. (nogle i farver)
Ideer til fastelavns- og karnevalsfester bl.a. bordpynt, uroer, masker, udklædninger, fastelavnsris og bagværk

64.2
Mosegaard, Ulla: Fastelavnsbogen

Olivia, 2003. - 57 sider : ill. i farver
Om den gamle skik fastelavn, med forslag til dragter, masker, fastelavnsris og kroner til kattekonger- og dronninger.
 

39.5
Bladt, Anna Mette: Majbrude og julebukke: fester og ritualer året rundt

Klematis, 1998. - 95 sider : ill.
Forklaring af årets store og små fester i Danmark, set ud fra religiøse og folkelige traditioner. Bl.a. fastelavn, påske og pinse, sankthans, mortensdag og jul. Ritualer omkring festerne er også medtaget. Illustreret med tegninger.

39.5
Familiens bog om årets traditioner

Politiken, 2004. - 209 sider : ill. i farver
Indhold: Fastelavn ; Påske ; Store bededag ; Pinse ; Sankthans ; Høstgilde i august ; Efterårsferie ; Halloween - Allehelgensaften ; Mortensaften ; Advent ; Lucia ; Juleaften ; Julefrokosten ; Nytårsaften ; Helligtrekonger ; Kyndelmisse.

 

 

39.5
Piø, Iørn: Det festlige år

Sesam, 1997. - 169 sider : ill.
Om årets festdage og højtider, bl.a. fastelavn, påske, pinse, aprilsnar, sankthans, mortensaften, julen samt om deres oprindelse og historie.

 

 

 

 

39.5
Witte, Mikael: Festbogen : festlige traditioner i dagens Danmark

CDR Forlag, 2004. - 144 sider : ill.
Indhold: Personlige fester (Fødselsdag ; Barnedåb ; Konfirmation ; Bryllup ; Begravelse) ; Fester for arbejdet (Sidste skoledag ; Studentereksamen ; Svendegilde ; 1. maj : arbejdernes internationale kamp- og festdag ; Fodboldfest) ; Fester i byen (Middagsselskab ; Gadefest ; Byfest ; Roskilde Festival ; Dronningens fødselsdag) ; Fester for historien (10. februar : afstemningsfesten ; 5. maj : Danmarks befrielse ; 5. juni : grundlovsfest ; 15. juni : Valdemarsdag ; 4. juli : Rebildfesten) ; Religiøse fester (Fastelavn og påske ; Store bededags-, sankthans- og mortensaften ; Ramadan og festen for brydningen af fasten ; Pesach : det usyrede brøds fest ; Advent og jul ; Godt nytår!) ; Er danske fester noget særligt?
 

Historien om fastelavn

Fastelavn stammer oprindelig fra middelalderen og var en hedensk forårsfest - en frugtbarhedsfest som blev omdannet til en kirkelig højtid.

Tilbage i middelalderen var løjerne anderledes barske end i dag og kunne undertiden omfatte druk, oprør og gevaldige ædeorgier. Derfor forsøgte gejstligheden at få afskaffet al den løsslupne fastelavnsfestivitas ved reformationen i 1536, men det lykkedes ikke.

I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition.En periode, hvor verden vendes på på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.

Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsen mirakel.

Fastelavn på tysk "fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kalden den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "Farvel kød".

Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man - naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af det, der snart ville være forbudt i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavn blev bibeholdt som folkelig skik.

Fastelavnugens dage

Flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag hedder de fire vigtigste dage i den gale uge, også kaldet fastelavnsugen. Fælles for dagene er, at de alle har noget med mad at gøre.

Fastelavnssøndag og -mandag, blev kaldet for flæskesøndag og flæskemandag, for som et ordsprog sagde: "Hvo som ikke æder godt med flæsk i disse to dage, han vil gå rygve (ondt i ryggen) det ganske år" og der er ingen tvivl om, at der blev gået godt til den. Der blev spist godt af kød- og fede flæskeretter. Det var jo med at nyde den fede mad inden fastens kedelige spiser. At maden i fastetiden ikks har været specielt spændende vidner menuen fra Harboør i Vestjylland om.
Her spiste man al den tørrede, saltede og røgdede fisk man havde tilbage fra resten af året samt grød, vælling, øllebrød og al slags mælkemad og æg.

Hvidetirsdag var dagen, hvor man førhen spiste den såkaldte æggesøbe (mel, mælk og øl kogt sammen med æg og sukker), gerne med hvedebrød til. Nogle steder var det også blot mælk med hvedeboller i. Men uanset om det var æggesøbe eller mælk med hvedeboller, var maden hvid, og deraf fik dagen sit navn.

Navnet "Askeonsdag" er en henvisning til den kirkelige fejring af dage. Askeonsdagsmessen har som højdepunkt, at menigheden kommer til alteret og får korsets tegn i panden med aske eller strøet aske i håret.

Fastelavn slår vi katten af tønden eller hovedet af hanen.

I gamle dage var der ofte en levende kat i tønden (deraf navne kattedronning og kattekonge). Når bunden røg ud styrtede den skræmte kat væk. Som regel fik katten lov til at løbe, men der er eksempler på at katten blev jaget og pryglet til døde - som en slags symbol på alt det onde, man gerne ville være fri for, her ved forårets start.

Efterhånden gik man dog over til at putte f.ex. en død kat, eller en "kat" der var lavet af strå, gamle klude o.lign. ind i tønden. I nyere tid blev det godter som æbler og lignende.

At trække eller slå hovedet af hanen var også en populær fastelavnsaktivitet. Man tog en levende hane, og hængte den op i en galge, sådan at den hang i benene. Så blev halsen smurt ind i sæbe. Den der havde held til at trække hovedet af dyret, havde vundet.

Kattekonge og kattedronning

Vidste du at man bliver kåret til kattekonge, hvis man slår det sidste bræt af tønden. Kattedronningen er den som slår bunden af tønden.