Nyheder fra Tønder Kommunes Biblioteker - April
2012
Få digitale smagsprøver og besøg af en fremtidsforsker, når Tønder Kommune
laver et arrangement i forbindelse med Forskningens Døgn Torsdag den 19.
april, 2012 kl. 13-19 i Kulturhuset
Fremtidens bibliotek
I Bibliotekets stand kan du blive smartere med en smartphone, iPad / Tablet
og vi viser hvordan du kan bruge bibliotekets digitale tilbud hjemmefra,
fx hvordan du henter ebøger, lydbøger, film, musik og avisartikler helt gratis
Museum Sønderjylland Kulturhistorie afholder to foredrag
torsdag d. 19. 4. om aftenen i museets foredragssal i Pumpehuset, Kongevej 51, Tønder under temaerne:
- Natur og kultur i Ballummarsken
Historien om inddigningen og
afvandingen fra slutningen af
1800-tallet til efter Genforeningen.
- 10.000 hektar mere Danmark
Om baggrunden for at bygge en dæmning til Rømø 1939-48.
Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, hvor forskere og
forskningsinstitutioner inviteres til at bringe forskningen ud til den danske
befolkning. Blandt arrangørerne på Forskningens Døgn er universiteter,
forskningsinstitutioner, kulturinstitutioner, hospitaler, virksomheder og
kommuner.
Havearbejde kan være hårdt arbejde og ind imellem er der brug for at stoppe op.
Vi anbefaler at bruge en eventuel pause på nogle af de kendte havefolks havebøger.
For igen i år har de udgivet smukke og inspirerende havebøger fulde at tips og gode råd.
Og står det til os, bør der altid være plads til afslappende drømmelæsning.
Konfirmanderne er i fuld sving med at sms'e ønskelisten ud til gæsterne og
forældrene er i højeste gear for at få de sidste forberedelser i hus og det hele
er klar til den store dag.
Men hvorfor hedder det konfirmation? Hvor stammer det fra?
Få svaret her + idéer til indbydelser, borddækning, sang og taler.
Hvad er forskellen på finsk, engelsk, norsk, italiensk, tysk humor. Kast et
blik på listen, og du vil finde eksempler på nyere humoristisk litteratur fra
mange forskellige europæiske lande.
Læs mere her >>
Europæisk humor - PDF-liste
Er du låner på et af Tønder Kommunes
Biblioteker og bor i kommunen, kan du få direkte adgang til Gyldendals ordbøger
online. Helt gratis.
Prøv selv.
Bøger om forholdene, livet og menneskene i Afrika, Mellemøsten og Asien
udfylder stadig kun en brøkdel af bibliotekernes mange hyldemetre. Derfor sætter
vi nu fokus på den ikke-vestlige verden, særligt på undertrykkelsen og de
umenneskelige, mennesker har måttet leve under og mange steder stadig lever
under i dag.
Listen indeholder romaner fra bl.a. Egypten, Marokko, Sydafrika, Afghanistan,
Iran, Kina, Rusland, Mexico og Peru og repræsenterer forfattere som Octavio Paz,
Gabriel Garcia Márquez, Khaled Hosseini og Nadine Gordimer.