Du kan faktisk godt låne e-bøger fra ebogsbibliotek.dk til din iPhone, iPad
eller iPod touch. Det er lidt omstændeligt, men se vejledning hvordan...
Har du brug for hjælp til downloads af musik fra bibzoom.dk?
Bliv guidet igennem skridt for skridt i denne videovejledning.
Google har lavet en ny tjeneste, hvor du bl.a. kan finde bøger, der er frit tilgængelige via nettet. Du kan også oprette dit eget "bibliotek" og tilføje din private bogsamling, læse anmeldelser og finde værker af din yndlingsforfatter.
Tjenesten bogbidder.dk har fået nyt design, så siden er blevet mere brugervenlig. Nu er det blevet endnu lettere at få tilsendt de første kapitler af udvalgte bøger til din mail.
Dermed kan du få en forsmag på spændende bøger, der er oppe i tiden.
På filmstriben.dk kan du nemt se film og dokumentarer hjemmefra. Vores film til børn har fx oplevet en 300% stigning på udlån siden starten af året. Du kan også se den populære TV-dokumentar om nabostrid:
Hjemmefronten - fjenden bag hækken.
Kender du til en hjemmeside, andre kunne have gavn af, så skriv
dit forslag her.
Vi har lukket den 24. til 26. december og igen den 31. december til 2.
januar. Der er åbent i normal åbningstid den 27. til 30. december.
NB: Skærbæk Bibliotek er lukket alle dage mellem jul og nytår
Vi har udvalgt nogle titler, det er værd at hygge sig med i kalenderlysets
skær. Du kan bestille dem ved at klikke på titlen, men du kan også komme ned på
biblioteket og se vores mange julebøger.
Der er faktisk stadig julebøger tilbage på hylderne.
Så mangler du
input til den sprøde svær eller juleudsmykningen,
så gå på biblioteket.
Mandel- eller julegaven:
Tønder-Erindringer XI, 2010
Så er den her endelig!
2010-udgaven af Lokalhistorisk Forenings meget populære julehefte, Tønder-Erindringer, er udkommet.
Tønder-Erindringer byder som sædvanlig på mange spændende og fornøjelige beretninger om livet i Tønder ”i gamle dage”, som tidligere og nuværende Tønder-borgere husker det.
Sigismund Gjelstrup Heron, som i dag er 98 år, fortæller om sin tid som brandinspektør i Tønder;
Christine Nissen fortæller om radiofirmaet Nissen Sølsted;
Axel Thomsen fortæller om sin tid i Møgeltønder Sogneråd;
Viggo Balling Nielsen fortæller om kurvemageren Ludwig Ferle;
Svend Møballe fortæller om sin læretid som sætter hos Th. Laursens Bogtrykkeri;
og både Julie Friis og Hans Andersen fortæller om deres barndom og ungdom i Tønder.
Tønder-Erindringer XI, 2010 kan købes på Tønder Bibliotek eller på Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune fra den 2. december 2010.
Prisen er igen i år 75 kr. – en oplagt mandel- eller julegave!