Mange af disse har du hørt om i dagspressen, set reklamer for, set på
bestsellerlisterne og set programmer om i fjernsynet.
En anden stor del bliver også anmeldt vældigt godt i pressen, men bliver
derpå ikke rigtigt omtalt nogen steder. Disse bøger lever et stille liv på
biblioteket, og det synes vi er synd. Derfor vil du hver måned kunne se en
præsentation af nogle nye titler, du måske ellers ikke lige havde opdaget.
Du kan naturligvis også reservere dem ved at klikke på titlen.
Inge Pedersens (1936) anmelderroste erindringsroman Og halsen af en svane (2006) fortalte i billedmættede små historier om en pigebarndom i Nordjylland under Besættelsen. Til Amerika tager tråden op. Besættelsen er forbi, det er slutfyrrernes små kår og halvtredsernes stramme moral og arbejdsstyrede børneliv, både derhjemme og i skolen. Læseren kommer helt tæt på pigelivet efterhånden som hovedpersonen bevæger sig bort, også sprogligt, fra barndommens ureflekterede sansemættede oplevelse af nuet til den store piges, den unge piges flyvske tanker, umulige drømme og daglige valg mellem at følge den slagne vej og at sprede vingerne og flyve.
Anmelderne skrev:
* * * *
Inge Pedersen har en fin og stilfærdig evne til at skildre den unge kvindes traumatiske oplevelser, gryende selvbevidsthed og ambition. Flere steder undervejs i læsningen dukker forfatterne Tove Ditlevsen og Dorrit Willumsen op i erindring.
Eva Pohl, Berlingske Tidende
* * * * *
Det er en facetteret roman, fortalt ganske uden sentimentalitet og med en gedigen fantasi.
Jens Henneberg, Nordjyske Stifstidende
Hun skriver ganske vist med begge arme konstant dybt begravet i hverdagens sansede, levede liv, men hun tør heldigvis bruge uventede, indimellem funklende udtryk. En ung pige kan således pludselig blive en sten, og stenen begynde at tale. Dagen kan henne i skolen briste under børnenes fødder. Eller der kan i hovedet opstå »et helt planetkort af drømme«.
Erik Skyum Nielsen, Information
Anna og Rune bor i en lejlighed på Frederiksberg med deres to små børn. Som
ressourcestærke og bevidste forældre går de ikke på kompromis med sig selv eller
deres omgivelser. Men drømmen om det perfekte liv betyder mindre frihed, mere
kontrol og planlægning og dermed fravær af frihed og lykke.
Verdensmestre er et humoristisk katalog over alle de dilemmaer, der møder den
moderne børnefamilie, og en samfundssatire, der giver stof til eftertanke.
Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede i 2009 med digtsamlingen Oliebål.
Anmelderne skrev:
♥ ♥ ♥ ♥
Der er vel ikke noget mere rammende motto for socialkulturen i 00' erne end:
Hvor kan man klage? Zeuthen rammer den mentalitet på kornet. Han har et fint øre
for tidens socialpsykologiske klicheer, hvor man ikke spørger om, hvordan ungen
har det, men »spørger ind til«, osv.
Thomas Bredsdorff, Politiken
* * * * *
Den bog burde ligge på natbordet hos alle unge par.
Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende
Forfatteren Nikolaj Zeuthen rammer lige i solar plexus, når han beskriver livet
i en almindelig dansk børnefamilie. Det er ikke for svage sjæle
Liselotte Wiemar, Kristeligt Dagblad
Det er en gribende, fantasifuld, dramatisk og
inderligt rørende bog, Evans har skrevet, og den handler
om det altid interessante emne tvillinger og deres helt
specielle tosomhed. Men der er mange slags tosomhed i
romanen.
... timerne på havet 'i en åben ligkiste' er skildret
med en indlevelse og en sproglig kraft, der standser
læserens åndedræt, men især med en episk nerve, en sans
for fortællingens pulsslag, der kalder de største
islandske forfatternavne frem i erindringen.
Otto Pretzmann, Nordjyske Stiftstidende
♥ ♥ ♥ ♥
Stefánssons poetiske prosa er solidt plantet i den
nordatlantiske tradition. Han fortæller, fremstiller,
tolker, besynger og besværger. Han skriver med en patos,
vi ikke har i nutidig dansk prosalitteratur. Hans
mennesker befinder sig i et jerngreb i naturens store
indfatning, med havet og kulden som den store
dødbringende kraft. (-) Romanen er smukt skrevet.
Trøsterigt besværgende.