Mange af disse har du hørt om i
dagspressen, set reklamer for,
set på bestsellerlisterne og set
programmer om i fjernsynet.
En anden stor del bliver også
anmeldt vældigt godt i pressen,
men bliver derpå ikke rigtigt
omtalt nogen steder. Disse bøger
lever et stille liv på
bibliotekerne, og det synes vi er
synd.
Derfor vil du hver måned herinde
kunne se en præsentation af
nogle nye romaner,
du måske
ellers ikke lige havde opdaget.
Du kan naturligvis også
reservere bøgerne ved at klikke
på titlen - nogle af titlerne
skal bestilles via bibliotek.dk
En stærk og brutal fortælling om korruption, mord og
politisk paranoia i 1970'ernes Kina umiddelbart efter
Maos død.
Året er 1979. Det er knap tre år siden, Mao døde,
og i Beijing er der glimt af håb om frihed og
demokrati. Langt fra hovedstaden i den trøstesløse
Mudderflodens By ser indbyggerne derimod frem til
dagens helt store begivenhed: den offentlige
henrettelse af den unge kontrarevolutionære Gu Shan.
Hun er tidligere fanatisk Mao-tilhænger, men er
faldet i unåde, fordi hun har stillet sig kritisk
over for Kulturrevolutionen. Mens byen forbereder
sig, følger vi Gu Shans forældre, der - midt i sorgen
- ingen forestillinger gør sig om, at datterens død
kan få betydning for andre end dem selv.
Lysende og koncist væver Yiyun Li historien om
Mudderflodens By og dens indbyggere.
Anmelderne skrev:
4 hjerter. Stærk og smukt komponeret roman om
ødelagt menneskelighed i Kina under og efter Mao.
Tom Turah, Politiken
5 stjerner. Endnu en fremragende
kinesisk-amerikansk forfatter advarer os mod Kinas
regime.
...Yiyun Li giver en meget indsigtsfuld
skildring af, hvad der driver pressede mennesker til
at handle, som de gør. I al sin underspillede
brutalitet gør det De Hjemløse til en virkelig
læseværdig roman.
Mor-søn-forholdet er kernen i kernen i Careys nye
roman, der skildrer Australiens åbne vidder og
70'ernes protestbevægelse med nerve og humor.
New York 1972. Che Selkirk er syv år og bor sammen
med sin bedstemor. Han har ikke set sine politisk
radikale forældre, siden han var et par år gammel, da
kvinden Dial en dag dukker op for at bringe ham
tilbage til hans mor.
De to tager af sted sammen, men snart meldes Che
kidnappet, og Dial får efterhånden mange problemer på
halsen.
Peter Carey, født 1943 i Australien, er en af de
få der har modtaget den engelske Booker pris to
gange; i 1998 for romanen Oscar og Lucinda og i 2001
for romanen Den sande historie om Kelly-banden, som
udkom på dansk 2003.
Yderligere har han været indstillet til samme pris
for romanerne Bliss 1981, og Illywhacker, 1985.
Anmelderne skrev:
4 stjerner. Han kan det der med at fange en
stemning og et miljø i et lysende originalt billedsprog.
Prisbelønnede, australske Peter Carey griber, med
tilbageblik på 1970erne, i den psykologisk indsigtsfulde
»Den illegale« fat om basale og dyrebare følelser med et
mix af fanden-ivoldskhed og fint fornemmende passager,
som vi bl. a. kender det fra »Tyveri - En
kærlighedshistorie« ( 2008).
4 hjerter. Peter Careys roman er en
fortælling fuld af psykologisk fornemmelse ( for især de
to skibbrudne, barnet og kvinden) og af social og
kulturel analyse ( Bloomingdale's, New York vs.
Queensland) Den er også en rørende romantisk fortælling
i ånden fra hippietiden over Hemingway til Thoreau ('
Livet i skovene'), men i en meget moderne kulisse af
natur og skrotplads.
Thomas Thurah, Politiken
Niels Lyngsø har oversat, så Den illegale
også på dansk er båret af båret af en mesterlig
sprogtone, der i al sin underspillede, usentimentale og
lyriske pragt alene er læsningen værd. Lad os nøjes med
et enkelt eksempel: »Han var så lykkelig som han
nogensinde kunne huske at have været, over endelig at
have hende for sig selv og over udsigten til at skulle
møde sin far, denne her elektriske sky af overraskelse
der hang over ham som damp fra en åben badedør.«