Mange
af disse
har du
hørt om i
dagspressen,
set
reklamer
for, set
på
bestsellerlisterne og
set
programmer
om i
fjernsynet.
En
anden stor
del
bliver
også
anmeldt
vældigt
godt i
pressen,
men
bliver
derpå
ikke
rigtigt
omtalt
nogen
steder.
Disse
bøger
lever et
stille
liv på
biblioteket,
og det
synes vi
er synd.
Derfor
vil du
hver
måned
kunne se
en
præsentation
af nogle
nye
titler,
du måske
ellers
ikke lige
havde
opdaget.
Du kan
naturligvis
også
reservere dem
ved at
klikke på
titlen.
Johanne,
hendes
mand
Jakob og
deres tre
børn
tager som
altid af
sted til
deres
sommerhus
på Fanø
for at
tilbringe
ferien
der. Alt
forløber,
som det
plejer,
med
strandliv,
dasen,
selskabelighed,
snak, men
med den
ene
undtagelse,
at
Johanne
efter en
meget våd
sankthansfest
går med
en
fremmed
mand
hjem. Hun
lister
ubemærket
tilbage
til sin
familie
om
morgenen
- det har
været et
øjebliks
spænding,
der står
i
modsætning
til
hendes
lidt
lidenskabsløse,
rutineprægede,
men
velfungerende
og
harmoniske
familie-
og
hverdagsliv.
Sommerferie
er en
ægteskabsroman
om et
forhold,
der
fungerer,
men hvor
den enes
drift mod
spænding
bliver
fatal.
Anmelderne
skrev:
4
stjerner.
Der er
ikke
meget
banebrydende
over
"Sommerferie",
men
Grünfeld
mestrer
sit sprog
og kender
sine
personer
og gør
dermed en
lille
tekst til
en stor
historie.
Grünfelds
kombination
af kølige
betragtninger,
selvrefleksioner
og
indfølingsevne
er
utrolig
rammende.
Al
sårbarheden,
som
heldigvis
også
gemmer
sig i
Johanne,
skinner
igennem i
den
intime
henvendelsesform
'du' og i
de
konkrete
sansninger,
for
eksempel
i
»hvordan
blandingen
af
dårlige
kloakforhold,
duftranker,
hvidløg
fra den
mad, folk
i byen
nød at
tilberede,
tilsammen
lugtede
af
rigtige
menneskers
liv«.
Sommerferie
er en
spiddende
trist
roman, i
bedste
forstand.
4
hjerter.
'Sommerferie'
er en
lille
sag, men
man skal
ikke lade
sig
narre.
Der er
rigtig
meget på
spil i
Katrine
Grünfelds
nye
roman,
den
vanskelige
nummer
to, som
hun
kommer
smukt
igennem
med.
I en
af
Irlands
bedste
erindringsromaner
vækker
den
prisbelønnede
forfatter,
Hugo
Hamilton
(1953),
sin
tysk-irske
barndom i
Dublin
til live.
Med en
irsk far,
der
drømmer
om et
frit
Irland og
en tysk
mor, der
gemmer på
traumer
fra
Tysklands
nazistiske
fortid,
blev han
som dreng
et gidsel
mellem
farens
skøre
ideer og
omverdenens
fordomme
og
latterliggørelse.
Hjemve er
en
fortælling
om at
længes
efter et
hjem og
om at
længes
efter et
sted, der
ikke
eksisterer.
Det er en
bog om at
tilhøre
flere
kulturer
og om at
være
fremmed
og
udstødt i
hver og
en. Det
er en
levende
skildring
af en
tragisk
og til
tider
tragikomisk
opvækst
for en
dreng,
der
prøver at
finde sig
selv i en
verden,
som hele
tiden
forsøger
at
bestemme,
hvem han
er.
Hjemve
udkom i
2003 i
Storbritannien
og fik
flotte
anmeldelser.
I 2004
udkom den
i
Frankrig
og
Italien
og blev
begge
steder
mødt med
stor ros
og
anerkendelse.
Med
titlen
Sang
Impur
vandt den
i
Frankrig
den
prestigiøse
Prix
Femina,
mens den
som Il
cane che
abbaiava
alle onde
blev
tildelt
den
italienske
Premio
Giuseppe
Berto. I
2006
udkom den
roste
opfølger,
The
Sailor in
the
Wardrobe
i Irland.
Anmelderne
skrev:
5
stjerner...forfatteren
økonomiserer
i det
hele
taget
fortræffeligt
med sine
virkemidler
i
»Hjemve«,
der også
kan læses
som et
billede
på en
forfatters
kamp for
at finde
sit eget
sprog i
en verden
af
fremmede
stemmer.
Stor og
stærk
litteratur
er det
dog -
hvordan
man end
sætter
læsebrillen.
Jeppe
Krogsgaard
Christensen,
Berlingske
Tidende
Romanen
er smukt
skrevet,
indimellem
morsom,
mest af
alt
bevægende
- dog
helt uden
at
forfalde
til det
rørstrømske
og
sentimentale.
'Hjemve'
er på
mange
måder en
universel
bog om
kulturel
splittethed
og om
sprogets
betydning
for
følelsen
af
identitet
- absolut
læseværdig
og
relevant!
Kamilla
Krogh
Uttrup,
Litteratursiden
En
sorthumoristisk
samlivsroman,
dybt
foruroligende
- og
meget
realistisk
- måske.
Nina
og Bror
Telemann
er på
ferie i
Tyskland
med deres
tre børn.
Ægteskabet
er i
krise,
for hun
elsker
alt det
tyske,
mens han
hader
det.
Han
går rundt
med sin
notesblok
og tænker
på at
skrive et
skuespil.
Og lidt
på
Nigella,
den
engelske
kogebogsforfatter,
som han
er så
forelsket
i.
Anmelderne
skrev:
4
stjerner.
Norske
Erlend
Loe er
tilbage i
noget nær
topform...
Man
klukler
under
læsningen,
men det
er en
latter
med
resonans
i det
tragikomiske.
Bogen er
primært
skrevet
som
dialog
imellem
Nina og
Bror,
fuld af
rappe
replikskift
og spidse
hentydninger.
Per Krogh
Hansen,
Berlingske
Tidende
4
hjerter.
Der er
langt...
fra
Bergmans
' Scener
fra et
ægteskab'
anno 1973
til Loes
ditto
anno
2009. Ja,
i sidste
ende er
det hele
den
Ibsenske
udstilling
af
ægteskabet
som
rollespil,
som
romanen
gør grin
med i
kraft af
Brors
teaterteoretiske
tåbeligheder.
Og sjovt
er det,
og mindre
tungt,
men ikke
mindre
skræmmende.
Hjemme
udspiller
sig i
1956 i
Gilead,
den lille
by i
Iowa,
hvor også
Marilynne
Robinsons
forrige
roman,
Gilead,
foregik.
Denne
gang er
vi i
hjemmet
hos
pastor
Robert
Boughton,
John Ames'
nærmeste
ven.
Glory
Boughton
er i en
alder af
38 år
modvilligt
vendt
tilbage
til
Gilead
for at
pleje sin
døende
far.
Snart
kommer
også
hendes
bror,
Jack,
hjem -
efter at
have
været
bortrejst
i tyve
år. Jack
er den
fortabte
søn,
familiens
sorte
får, og
han har
altid
været 'en
skidt
knægt',
som
aldrig
har
kunnet
fastholde
et job,
konstant
er på
kant med
sine
omgivelser
og sin
konservative
far - og
dog
forbliver
han det
barn,
Boughton
elsker
allerhøjest.
Mens Jack
forsøger
at
forsone
sig med
sin far
og
fortidens
synder,
knytter
han bånd
til
Glory,
der selv
er vendt
hjem med
et knust
hjerte og
en
turbulent
fortid.
Hjemme
er en bog
om
familier,
om
forældre
og børn,
om
kærlighed
og død,
tro og
tilgivelse.
Romanen
er en
selvstændig
ledsager
til
forfatterens
Pulitzer
vindende
"Gilead".
Anmelderne
skrev:
5
stjerner.
Marilynne
Robinson
fortæller
om sine
hovedpersoner
med en
stor
indlevelse
og varme.
Det ender
med, at
læseren
synes, at
han
kender
dem bedre
end sine
naboer.
Marilynne
Robinsons
roman er
en
ualmindelig
fin
familiefortælling,
hvor
kærlighed,
død, tro
og
tilgivelse
er hele
omdrejningspunktet.
Birgitte
Ellemann
Höegh, IN
De er
blottede
for ydre
dramatik,
men til
gengæld
generøse
med
visualiseringer
af
moralske
og etiske
spørgsmål
af den
slags,
der
vækker
genkendelse
hos de
fleste.
Hvordan
hun så
end bærer
sig ad,
så
forsvinder
man ind i
Gileads
univers,
kan næppe
slippe
siderne
og hader
at nå til
slut.
Anbefales
på det
heftigste!
Katinka
Bruhn,
Weekendavisen
5
stjerner.
Vi er i
intelligent
selskab,
hos
Boughton-familien,
og
siderne
driver af
lange
eksistentielle
og
teologiske
diskussioner,
og det er
i og for
sig
romanens
største
mysterium,
at den
formår at
holde
læseren i
så fast
et greb,
som den
gør. Men
ikke
desto
mindre
lægger
man den
nødigt
fra sig.
4
hjerter.
Det er
det
lavmælt
underspillede
drama,
langsom
kammermusik
- adagio,
adagio.
Stilsikkert,
smukt og
fint
oversat
af Hanne
Richardt
Beck. Det
er
fortællekunst
for
liebhavere,
men hvo,
der har
tålmod,
vil føle
sig
beriget
netop af
langsomheden.
Hans
Hertel,
Politiken
oprindelig forfatter: Stine Bang Iversen - Gladsaxe
Bibliotekerne