Selvbetjening
Det sker
Nye indkøb
Læs
Musik
Spot på
Månedens kunst
For børn
Alt om os
Databaser alfabetisk
Alfabetisk oversigt
Databaser efter emne
Artikelbaser
Aviser og nyhedsdatabaser
Bil, Båd og MC
Film
Erhverv og virksomheder
Forbruger
Geografi - alt om lande
Historie
Hobby og Gør det selv
IT - Lær mere
Kunst
Leksika og ordbøger
Lektiehjælp
Litteratur
Naturvidenskab
Musik
Ordbøger
Slægtsforskning
Sundhed
Gratis ordbøger på nettet
Ordbøger til forskellige sprog

Skrivebordet er alt for lille i forvejen,og så skal der også være plads til en stor tung ordbog. Spar plads og slip for de store bøger ved at slå ordene op på nettet.

Her er en liste over gratis ordbøger på nettet.

Ordbøger over flere sprog (engelsk, fransk, tysk mfl.)

Gyldendals røde ordbøger på nettet

Nu kan du få gratis adgang til Gyldendals røde ordbøger på nettet.
”Hvad er nu det engelske ord for …” eller ”Hvad betyder Lippenpomade?” Når du skal oversætte en tekst eller skrive stil på et fremmed sprog vil lignende spørgsmål komme op. Nogle har deres egne ordbøger, men skal man både have engelske, tyske og franske, kan det hurtigt blive dyrt. Og de er tunge at slæbe rundt på og tidskrævende at slå op i.

Er du låner på et af Tønder Kommunes Biblioteker, kan du få adgang til Gyldendals røde ordbøger på nettet. Det eneste, du behøver for at kunne oversætte ord hjemmefra, er et lånekortnummer og en pinkode. Så får man adgang til sprogene engelsk, tysk, fransk, spansk og svensk.
Der kan søges på enkelte ord, men der er også mulighed for at søge på ordsprog eller faste vendinger.
Det er gratis at bruge, og man får Gyldendals kvalitetsordbøger hjemme i sin egen stue. Hurtigt og enkelt og en stor hjælp til at få klaret lektierne. Prøv selv.

bab.la ordbog

Vi tilbyder oversættelser på mange forskellige sprog, fra hverdagsudtryk og regionale udtryk til mere tekniske eller fagbestemte gloser. Specielle funktioner inkluderer søgefiltre, synonymer, udtalelse, sætningseksempler og meget mere. Du kan vælge din foretrukne ordbog fra listen herunder. Hjælp os med at forbedre vores ordbøger ved at foreslå nye oversættelser i feltet nederst på siden.

Domstol.dk - ordbog over juridiske fagudtryk

ordbog over en række juridiske fagudtryk og give en let læselig forklaring på disse ords juridiske betydning. Ordene er samlet under deres forbogstav.

Google Oversæt
 

Ordbogen.com

Ordbog over det danske sprog på nettet - ODS

http://ordnet.dk/ods/ Ordbog over det danske sprog i online-version. Betydningsordbog der dækker dansk sprog fra 1700 til ca. 1950. Mere end 180.000 ordbogsartikler.

Ordnet

http://ordnet.dk/ Ny sprogportal om dansk sprog. Er under opbygning, men skal med tiden indeholde Den Danske Ordbog, Korpus 2000 samt Ordbog over det Danske sprog. Ambitionen er, at du på længere sigt skal kunne finde oplysninger om det danske sprog helt tilbage til runerne.

Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700), bd. 1-4, København 1881-1907

http://www.hist.uib.no/kalkar/

Førsteudgaven af Kalkars ordbog er her digitaliseret (dog ikke bd. 5, supplementsbindet). God indgang til gammel dansk litteratur og sprog. Mange citater fra datidens litteratur. Ingen søgefunktion, men mulighed for at bladre via alfabetisk stikordliste.

Interaktiv lyd- og billedordbog til at lære dansk

http://lexin.emu.dk/ Lexin Billedtema er et flersproligt interaktivt lyd- og billedordbogsmateriale, der er beregnet til at understøtte indlæring af dansk. Programmet tilbyder ca. 1800 ord, som er illustreret på en række tegninger, der er fordelt på 31 temaer. Flere af temaerne er yderligere op til 5 undertemaer.

English dictionary

http://dictionary.reference.com/(engelsk-engelsk) Nem at bruge til et hurtigt opslag. Du kan slå op i et ordbog, en tesaurus, eller en encyklopædi. Desuden er "google translator" indbygget på siden.
Udover dette kan du finde kryds og tværs, sprogspil, hjælp til at løse kryds og tværs og mv. på siden.

The free dictionary

http://www.thefreedictionary.com/ (siden er på engelsk og mange andre sprog men ikke dansk)
Siden virker lidt uoverskuelig i starten, men har faktisk mange gode funktioner. Du finder forskellige opslagsværker såsom medicinsk ordbog, akronym ordbog og amerikansk lov ordbog. Desuden er der mulighed for at benytte sig af 13 forskellige ordbøger og en encyklopædi. The free dictonary byder også på underholdning med spillet Hangman, et dagligt horoskop og andre ordspil. Siden er bestemt et besøg værd.

Your dictionary

http://www.yourdictionary.com/ Links til mere end 1800 ordbøger på over 250 sprog fra alle verdensdele. Overskuelig og nem at bruge. Du kan gå ind på detenkelte sprog og søge på specialordbøger og grammatik. Der er desuden adgang til Merriam-Webster's Collegiate ordbog og thesaurus.

The Rap Dictionary

http://www.rapdict.org/ En omfattende ordbog over de slangudtryk, der bruges i den amerikanske hip hop-kultur. Ordbogen vedligeholdes af frivillige med en tæt tilknytning til miljøet.

Dictionnaire de l'Académie francaise

http://www.academie-francaise.fr/dictionnaire/ De første bind af Det franske Akademis ordbog med en grundig brugsanvisning. Fransk - fransk med udførlige ordforklaringer.

Færøsk-Dansk amatørordbog

http://www.kurtmadsen.com/ Denne hjemmeside indeholder primært en Færøsk-Dansk amatørordbog, som i øjeblikket indeholder ca. 2500 ord.
Den gør sig ikke ud for at være fuldstændig, ej heller grammatisk korrekt. Den indeholder nogle færøske ord og begreber, som jeg ikke umiddelbart har kunnet finde den danske oversættelse til i de tilgængelige ordbøger.

Sapere.it

http://www.sapere.it/sapere/dizionari.html Italiensk ordbog med mulighed for opslag på enkelte ord samt oplysning om synonymer og antonymer. Desuden er der mulighed for oversættelse mellem italiensk og andre sydeuropæiske sprog.

Norsk ordbok

http://no2014.uio.no/ Gratis norsk ordbog udgivet af Kultur- og kyrkjedepartementet (KKD), Universitetet i Oslo (UiO), Eining for digital dokumentasjon (EDD), Det Norske Samlaget, Noregs teknisk-naturvitskaplege universitet (NTNU). Den store norske ordbog, som samler dialekter, bokmål og nynorsk i samme ordbog. Arbejdet pågår stadig, men ordbogen er allerede nu brugbar. En pendant til Ordbog over det danske sprog, men er ført op til i dag.

Priberam Informática - Língua Portuguesa On-Line

http://www.priberam.pt/dlpo/dlpo.aspx Portugisisk-portugisisk ordbog. Ordbogen giver en udførlig beskrivelse af ordklasse, betydning og viser med eksempler, hvordan ordet kan indgå i sætninger.

diccionarios.com

http://www.diccionarios.com/ Spansk ordbog, der giver mulighed for oversættelse fra spansk, til og fra henholdsvis engelsk, fransk og katalansk. Indeholder desuden spansk/spansk ordbog med oplysninger om ordklasser, tempus, synonymer og antonymer.

Svenska Akademiens ordbok : ordbok över svenska sproget

http://g3.spraakdata.gu.se/saob/ Særdeles omfattende svensk ordbog over skriftsproget fra Gustav Vasa (1523-60) til i dag. Hovedvægten ligger på betydningen af de enkelte ord og illustreres med eksempler. Ordbogen er under udarbejdelse, den er kommet til Ta -. Man kan kun søge på enkelte ord, ikke bladre i ordbogen.

K.F. Söderwall: Ordbok öfver Svenska Medeltids-språket

http://spraakdata.gu.se/sdw/ Elektronisk udgave af ordbogen. Søgeboks med trunkering giver mulighed for at bladre. Links i teksten til kildefortegnelse. Links til "Projektet Källtext", hvor der er tekster på middelaldersvensk.

Wortschatz

http://wortschatz.uni-leipzig.de/ Detaljeret overskuelig ordbog over det tyske sprog og de tyske dialekter. Ordbogen har en associationsfunktion. Den indeholder også en tysk-engelsk ordbog.

Se også
 

Seneste nyheder

Kontakt webredaktør

Mette Trier Konzack
Tlf.: 74 92 98 24
mtk1@toender.dk

Siden er opdateret: 26. januar 2012

Tønder Kommunes Biblioteker, Richtsensgade 10, 6270 Tønder  •  Tlf.: 7492 9840   • EANnr.: 5798005030478
 Åbningstider: Løgumkloster  •  Skærbæk  •  Toftlund  •  Tønder  •  Lokalhistorisk Arkiv
Email: biblioteket@toender.dk  •  Ris & Ros til Webredaktionen