Selvbetjening
Det sker
Nye indkøb
Læs
Musik
Spot på
Månedens kunst
For børn
Alt om os

 

Ta' og læs - Bibliotekaren anbefaler

Hurtig læsning

Gys, tårer, kys, sug i maven, myrekryb
og et rigtig godt grin.

Få det hele i denne emneliste.

Glad sund og lækker

I denne emneliste er der lidt af alt det, der giver balsam for unge kroppe og sjæle. Der er bøger og dvd’er om alt lige fra mindfuldness til wellness. Cd’er med selvudvikling og meditation. Bøger med opskrifter på sunde smoothies og mad, der er hurtig og nem at lave – og bøger og dvd’er om forskellige motionsformer, som man kan give sig i kast med.

Men der er også lidt om skyggesiden; når ønsket om at blive sund og lækker tager overhånd og ender i doping, bulimi eller anoreksi.

Her er med andre ord en wellnessliste med undertone for børn og unge i 10-16 års alderen.

Saft til hjernesvampen

Er du vild med at lave forsøg og eksperimenter ?
Kigger du på himlen og spekulerer over, hvad der sker på stjernerne og planeterne? Tænker du over, hvad det er, der får det til at regne?
Kan du lide at bruge hjernen og være kreativ? Er svaret ja?

Så læs videre her! Her er bøger om og links til de bedste tricks og eksperimenter. Noget om både små prutter og Big Bang.

Og tips til hvordan du bliver klogere på den sjove måde!

Hent "Saft til hjernesvampen" som pdf-fil

Vampyrer og andre udødelige

Twilight-bøgerne har sat en helt ny dagsorden på bogområdet og der er efterhånden udkommet rigtig mange bøger både om vampyrer men også om andre udødelige som fx engle og dæmoner.

Har du et kæledyr?

Eller ønsker du dig en kanin, hundehvalp eller en lille kat?
Så kan du finde bøger på biblioteket om hvordan du vælger kæledyr,
og hvordan du passer dit kæledyr.
Der er noget om pasning, dyrefødsler, træning og bure, noget om bortløbne og hjemvendte katte og noget om hunde, der ødelægger naboens rosenbed – og om det værst tænkelige: et kæledyrs sørgelige død.

Hvordan mon verden ser ud i 2099...

Er du vild med Science fiction? Har du lyst til at læse om rumrejser og liv i rummet? Om kloner, cyberspace og robotter? Science fiction byder på det hele og du kan finde inspiration på denne emneliste. Den giver et godt overblik over de nye science fiction bøger og serier, men der er også plads til nogle af de gode gamle. Der er både lettere bøger og tykke romaner - og så er der forslag til nogle gode science fiction film.

Se emnelisten som pdf-fil: Science fiction emneliste

Humor, helte og historier der holder - Kun for drenge

Piger ingen adgang. Her handler det om drenge-liv, og vi rejser med bøgernes hovedpersoner gennem tid og sted.
Det hele foregår i den virkelige verden, men hvor alt alligevel er muligt. Der er fokus på den gode historie, humor, og ikke mindst helte i alle afskygninger: hverdagens helte, de historiske helte og så er der de komiske helte, som på sjoveste vis overvinder drengelivets udfordringer.
Vi har samlet de bedste nyere bøger til drenge i alderen 8-12 år, men også gjort plads til en perlerække af drengebøger, hvor historierne stadig holder.

Emnelisten kan bruges som inspiration til at finde gode bøger til drenge, som gerne vil læse andet end spænding og fantasy.

Der er både de lettere bøger til ny-læserne, skønlitterære bøger for dem, der kan tygge sig gennem de mere svære bøger og så er der de historier der skal læses sammen.

Emneliste om dig og mig

Så er foråret kommet og vi har fået en fin emneliste om mødet mellem mennesker. 8. april 2011 Mødet med et andet menneske kan forandre alt! Hvad enten det er en bedsteven, som du straks føler dyb fortrolighed med eller det er den store, altopslugende kærlighed, der pludselig banker på i skikkelse af drømmefyren. Det er de store følelser, den spirende forelskelse og kulturforskellen.

Bøgerne i emnelisten henvender sig til de unge mellem 13 og 17 år.

På sporet - krimi og detektivhistorier På sporet - krimi og detektivhistorier

Så kom listen fuld af krimi og detektivhistorier! Her er seje tøser, hårdkogte typer, sjovt sager og de klassiske krimier. Kort og godt - spænding for en hver smag!

En anden verden

Opdag en anden verden - tag med på tidsrejser, opdagelsesrejser, rejser i fantastiske og eventyrlige universer. Den usynlige verden befolket af spøgelser, verdenen efter døden og et blik på universet og fremtidens verden.

Hent "En anden verden" som pdf-fil

Skrig af skræk

Det overnaturlige - spøgelser, vampyrer, hekse, varulve - alle er de udsprunget af menneskers fantasi... Eller er de? Troen på overnaturlige, usynlige kræfter kalder man overtro. Overtro har eksisteret så længe mennesket har været til. I gamle dage kunne man ikke forklare naturens kræfter som f.eks. storme. Derfor troede man, at der var overnaturlige kræfter på spil.

Hent "Skrig af skræk" som PDF-fil

Superhjerner

Herlige bøger for nørder. Men hvad betyder det egentlig at være nørd? Jo, at være nørd betyder såmænd bare, at man går op i et eller andet. At man ved noget om det og er god til det.

Hent "Superhjerner" som PDF-fil

Mit lyserøde livMit lyserøde liv

Det er bare så dejligt at krybe under dynen med en lyserød bog eller ligge på sofaen til en lyserød film. Vores egne drømme kan være store eller små. Nogen har drømmen om en prinsessetilværelse, og andre har en drøm om at blive superstjerne og så er der dagligdagsdrømmene, som at finde bedsteveninden eller måske drømmekæresten. Imens man forsøger at få sine egne drømme til at gå i opfyldelse, kan man jo hygge sig med lidt lyserød underholdning.

Hent "Mit lyserøde liv" som pdf-fil

Under jorden

Under jorden findes magiske verdener, enorme grotter og skumle kældre; mennesker der er døde og begravede… eller er de nu også det? I denne folder finder du lidt om alt det, der kan ske og sker under jorden - også når man går under den.

Hent "Under jorden" som pdf-fil

Grineflip i Palles Gavebod

Der er sort humor, den tørre humor, falden-på-halen-komik, den sjove cirkusklovn og der er masser af sjove film. Bøger skrevet af standup komikere eller bøger fyldt med latterfremkaldende vittigheder. - Ja, det er i det hele taget sjovt at gå på biblioteket, og det gør ikke noget, hvis man kommer til at grine imens. Det vil du opdage, når du tager denne folder med i hånden.

Hent "Grineflip på biblioteket " som pdf-fil

En mand pustede 308 balloner op med næsen
- på en time!

Det´ da løgn, tænker du,
eller tænker du:

Det kan jeg da sagtens slå!

Langt ude rekorder, de bedste og klammeste verdensrekorder, de sjoveste eller sørgeligste bøger og film. Alt det finder du tip til i listen: "Det´ da løgn!
Men det er vel ligeså sejt at overvinde sig selv og slå en personlig rekord! 
Mød Karoline på 11 år og hendes modigheds-liste med 5 ting i bogen: "Karolines liste".

Hent listen her - God fornøjelse!

Detektiver, Agenter og Spioner - Ny bogliste

Find inspiration i denne liste, hvis du elsker krimi og spænding.

januar 2010

Det døde land: "Golak" + "Genfødt"  af Josefine Ottesen

"Det Døde Land" er Josefine Ottesens nyeste romantrilogi og "Golak" og Genfødt
er bind 1 og 2 i serien.

 

Romanen udspiller sig i en ikke nærmere bestemt fremtid, efter den store atomkatastrofe. Store dele af jorden er ubeboelig og farlig, der lever stadig mennesker forskanset i højteknologiske, science-fictionagtige byer, i et stråleskadet ingenmandsland mellem byerne lever horder af deforme monstre, golakkerne.

 

Tynde bøger for store drenge - se listen herTynde bøger til store drenge

Er det nørdet at læse? Nej vel.
Hvad vil du helst læse, når du læser? Hvor vil du være?
I en tæt dyb jungle med edderkopper kravlende omkring dig?
I en fremtidsby med robotter og elektriske monstre, der angriber?
Eller??

Vi har udvalgt nogle nye bøger til dig.
Der er krimier, gysere, fantasy og lidt blandet.
De er ikke særligt lange, og næsten alle har billeder.

  Læs emnelisten her eller hent den på biblioteket.

Fucking nedtur

Det er fedt at være ung, men ikke for alle. Nogle unge må slås med alvorlige problemer, som mindreværd, ensomhed, anoreksi, bulimi, cutting, mobning, misbrug, vold, omsorgssvigt, overgreb, alvorlig sygdom eller dødsfald i familien. Det er dem du kan møde i bøgerne her.

 

  Hent "Fucking nedtur" som pdf-fil

Sport for unge

Alle der elsker sport kender følelsen før en kamp, en opvisning, et stævne eller en match. Hjertet banker hurtigere end normalt, håndfladerne er svedige og adrenalinen pumper rundt i kroppen.
 

Denne emneliste er for alle sportsglade børn og unge fra 10 – 15 år.

 

Sport for unge
 

Danskopgaven

Skal du skrive danskopgave og har du brug for inspiration til at finde på et emne? Eller skal du bare bruge lidt hjælp til at komme videre? Få gode tips i denne bogliste.

Danskopgaven

Punkt og Flade - en oversigt ovr 90'ernes danske kortprosa og novellerPunkt & Flade - en oversigt over 90'ernes danske kortprosa og noveller

 Tilsyneladende ligner toneangivende forfattere som Jan Sonnergaard, Helle Helle, Merete Pryds Helle og Simon  Fruelund ikke hinanden. Men måske kan der alligevel findes fællestræk?
 Henvender sig især til 1. g.'ere, der skal skrive danskopgave.

Punkt & Flade
 

Blækhjerte - Blækmagi -  Cornelia Funke

BlækmagiBlækhjerte:

BlækhjerteEn sen nat bliver Mo, opsøgt af den mærkelige mand, Støvfinger. Meggie fornemmer med det samme, at Støvfinger fører problemer med sig, men hun gør sig slet ingen ide om, i hvor høj grad hendes mavefornemmelse bliver sand.

Blækmagi:

Den onde Basta og hans kumpaner har bortført Mortimer og Resa. Meggie, Farid og Støvfinger finder en lejr med flere lig samt en blodig flig af Resas kjole. Støvfinger følger nu efter voldsmændene for at se om der er overlevende fra lejren. Snart følger Meggie og Farid efter.

Ferielæsning

Denne emneliste/inspirationskatalog indeholder godt læsestof til sommerferien for både drenge og piger i alderen 9-13 år.
Listen har både kendte og mindre kendte titler med, da de kendte titler som regel hurtig er udlånt.

Ferielæsning

 

Spioner, spænding og sitrende gys

Gode bøger der fanger fra start til slut. Bøgerne i denne folder kan få pulsen til at stige, og få sveden frem på panden fordi de er uhyggelige spændende eller sjove eller det hele på en gang.

Det er rigtig gode bøger for dig mellem 10 og 15 år.

Spioner, spænding og sitrende gys

DRAGONBALL

Den sejeste manga-serie af dem alle kommer nu som film med premiere 8. april. Goku er jordens bedste Dragonball-kæmper med evner ud over det sædvanlige, når det gælder om at tæmme de mytiske kuglers mægtige kræfter. Derfor bliver det også op til Goku og hans venner at forsvare kloden mod en hær af superonde rumvæsner, der er fast besluttet på at erobre hele universet.

Valhalla: Læs hele serien


  

Siden er opdateret: 13. februar 2012

Tønder Kommunes Biblioteker, Richtsensgade 10, 6270 Tønder  •  Tlf.: 7492 9840   • EANnr.: 5798005030478
 Åbningstider: Løgumkloster  •  Skærbæk  •  Toftlund  •  Tønder  •  Lokalhistorisk Arkiv
Email: biblioteket@toender.dk  •  Ris & Ros til Webredaktionen