Tønder Biblioteks historie

Biblioteksvæsenet i Tønder by før 1920

1790'erne 

Eksisterede der et læseselskab i Tønder. Der foreligger ingen nærmere oplysninger  herom; men selskabet var utvivlsomt forbeholdt det oplyste borgerskab.

1828

Det første børnebibliotek man hørte omtalt er i 1828 af Tønder magistrat oprettede Jugendebibliothek, som opstod ved indkøb af afdøde lærer A. J. Rohlfs samling af børnebøger, i alt 158 bind. I 1846 var samlingen på 731 bind. samme år mistede biblioteket sin sidste frivillige bidragyder, borgmester, Paul Sibbers, og samtidig var mange af bibliotekets bøger sønderrevne og ituskårne. I 1851 var næsten alle bøger beskadigede og bibliotekets blev formentligt nedlagt kort derefter.

1912

Tønder Læseforening opstår. Foreningen fik stillet plads til rådighed i Tønder Landmandsbanks bagbygning. Man modtog en gave på 500 bøger fra Peter Skovrøy, 50 bøger fra venner i Kbh. og et antal eksemplarer fra Sprogforeningen. Hensigten var b.la. at arbejde på  forskellig vis for danskhedens fremme. I feb. 1914 løb Læseforeningen ind i problemer med de tyske myndigheder som forbød medlemmerne at benytte Landmandsbankens lokaler, indtil en række krav var forbedret.

1920

Efter 1. verdenskrig blev der atter tid til at interesse sig for Læseforeningen. I 1919 købte man Hans Erichsens gæstgiveri i Spikergade, som efter ombygningen fik navnet Tønderhus.

Biblioteket starter i Østergade i 1923

21.9 1922

Tønder Biblioteksforening stiftes, der fik til formål at skabe et dansk bibliotek i byen og være organisatorisk base for samme.

1-10 1923

Tønder Bibliotek begyndte sin virksomhed. Man lejede to værelser i Østergade 18. Biblioteket bestod af et udlånslokale med ca. 1400 bind og en lille læsestue med bord og otte stole. Det første halve år nåede antallet af lånere op på 520, som  i alt lånte 10.294 bind.

Biblioteket flytter til Storegade i 1926                

9.10 1926

Tønder Bibliotek indviede de nyere lokaler i Storegade 23 (tidligere tyske Nordslesvigs Bank) I 1926 udlånte biblioteket ca. 28.000 bind til omtrent 1200 lånere fra by og land.

1.4 1928

Biblioteket får status som centralbibliotek for Tønder amt.

1934

Der blev oprettet en central for udlån af smalfilm til undervisningsbrug på biblioteket, vistnok den første i landet af denne art. Filmsamlingen ejedes af Tønder Lærerkreds, havde frem til d. 1-4 1936 et udlån på 486.

1.1 1936

Pga. pladsmangel blev der lejet lokaler til børnebiblioteket i Humlekærren, hvor det blev indrettet udlån og læsesal. Samme år modtog børnebiblioteket børnebøger fra Tønder seminariums øvelsesskole, og herved forpligtede sig til at tage hensyn til skolens behov for faglitteratur til undervisningsbrug.

1.10 1939

Byrådet vedtog at overdrage lejemålet af Richtens Hus, Vestergade 9, til Tønder Biblioteksselskab, i det socialudvalget skulle bruge børnebibliotekets lokaler i Humlekærren.

1944

Tønder Børnebibliotek blev selvstændigt og selvejende.

1946

Byrådet solgte Richtsens Hus til Det gjensidige Forsikringsselskab"Danmark" og biblioteket blev opsagt fraflytning.

Biblioteket flytter til Richtensgade i 1950

12.8 1950

Bibliotekets nye bygning i Richtsensgade 10 (tidl. tysk borgerskole) blev indviet. Biblioteksbygningen var i tre plan, og heraf rådede biblioteket over stueetagen og en del af første sal. I stueetagen var der afdelinger for børn og voksne samt nærmagasin, kontorer og toilet m.m. På første salen rådede man over lokaler til oplandssamlingen, avismagasin, to studiekredslokaler og skolecentral. Første salens nordfløj blev udlejet til tuberkulosestation. Tredje salen var der indrettet tre lejligheder.

9.12 1954

Centralbibliotekerne i Åbenrå, Sønderborg og Tønder besluttede at betjene deres opland ved udlån fra en fælles bogbil. Det drejede sig om en lejet folkevognsbus med plads til ca. 700 bind, som udlejningsfirmaet stillede til rådighed med en chauffør. I Tønder amt betjente man i alt 54 sognebiblioteker. Sidst i 1960'erne må samarbejdet være ophørt og biblioteket købte selv en varevogn.

1965

Voksen- og børnebiblioteket blev én organisation, og biblioteket var ikke længere en selvejende institution.

1972

Tønder Bibliotek mister status som centralbibliotek.

1.4 1974

Betjeningsoverenskomst mellem Tønder og Skærbæk kommuner trådte i kraft, og Tønder kommune påtog sig herefter den folkebiblioteksmæssige betjening af alle beboere i Skærbæk kommune mod, at Skærbæk ydede et årligt vederlag til driften af det fælles biblioteksvæsen.

3-4 1974

Bogbussens indvielse. Den var et væsentlig motiv for begge kommuner til at indlede bibliotekssamarbejdet, idet politikerne fandt, at borgerne i kommunernes yderdistrikter havde samme krav på biblioteksbetjening som borgere i Tønder og Skærbæk.

Biblioteket renoveres og udvides 1983-84

22-11 1984

Ombygning og udvidelse af Tønder bibliotek. Biblioteket som hidtil havde haft rådighed over 886 kvadratmeter, fik nu et samlet areal på 1.278 kvadratmeter.

14.3 1995

Bogbussen nedlægges.

1.10 1997

Tønder og Skærbæk kommuner indgik i et bibliotekssamarbejde med Bredebro kommune.